Den danske regering appellerer om hjælp fra verdenssamfundet, efter at stormen det sidste døgn har skabt mild irritation over hele landet.

PostulatPosten har talt med tre danskere, der hver især har delt deres dybt personlige historier fra mødet med stormen. Historier, der med høj sandsynlighed vil koste samfundet dyrt i form af sovemedicin og psykologbehandlinger.

I Brønshøj på Sjælland har PostulatPosten mødt Rie Rishiko, i hvis have der på grund af Malik væltede en havestol.

Det var skrækkeligt at se til uden at kunne gøre noget som helst. Vi så, hvordan stolen flere gange var lige ved at vælte, men forblev oprejst. Til sidst kom der et kæmpe vindstød, og så væltede hele stolen på én gang. Havde jeg ikke flyttet min yndlingshavenisse tidligere på året, var den formentlig blevet fuldstændigt smadret. Heldigvis skete der i sidste ende absolut ingenting, græder Rie Rishiko.

I Frederiksborg blev Frank Feshens 7 årige datter Nynne ramt i hovedet af en nedstyrtende pose Haribo ferskner.

Jeg var ved at tage slik ned fra en hylde i køkkenet, da en lav lyd fra døren gav mig sådan lidt af et chok. Jeg troede, taget var blæst af, og jeg tabte den næsten fyldte pose, der ulykkeligvis ramte stakkels Nynne lige på toppen af hovedet. På skadestuen blev det heldigvis hurtigt klart, at der ikke var sket alvorlige skader, og Nynne bliver udskrevet på næste fredag, piver Frank Feshen.

I Århus har stormen blæst alle skyerne væk, og solen skinner fra en klar himmel. Per Nitten sidder tilbage med en dyb skuffelse.

Jeg havde set frem til en rigtig grå og kedelig vinterdag, hvor jeg kunne sidde og surmule indendøre og brokke mig over vejret til min hustru. Istedet er jeg nu i temmelig godt humør og har lyst til at løbe en tur i skoven sammen med min kone. Det er dybt frustrerende, tuder Per Nitten.

Flere store nødhjælpsorganisationer har allerede meddelt, at de på grund af situationen i Danmark afslutter arbejdet i Tonga for at komme nødstedte danskere til undsætning.