Pålideligt Usande Nyheder

Tirsdag 20. Januar 2026

Mærsk-ejet skib har tabt anker og kappet samtlige undersøiske kabler mellem Europa og USA

Illustrationen viser skibets rute der på ingen måde er mistænkelig. Foto: PostulatPosten
Af
Bo Thomsen
Onsdag, 26. Februar 2025

Rederiet beklager det hændelige uheld og forsikrer om at der ikke er tale om sabotage

Containerskibet Mary Maersks forreste ankerspil fejlede syd for Azorerne i det nordlige Atlanterhav, hvorefter et anker sank og blev trukket 5600 kilometer på havbunden.

Besætningen forsøgte febrilsk gennem flere uger at trække ankeret op, dog uden held.

Det lykkedes først at få ankeret ombord igen nord for Azorerne, efter at skibet havde foretaget en række nøje kalkulerede opsamlingsmanøvrer (se illustration).

Ved et enormt lykketræf er ingen af kablerne til Canada, Panama eller Gazastriben berørt af "katastrofen".

Al kommunikation til og fra USA er afbrudt, hvilket betyder at Facebook, X, ChatGPT og alle de andre amerikanske pengemaskiner ikke forpester den rigtige side af Atlanten.

EU-formand Ursula von der Leyen opsummerede på fornemmeste vis følelsen i et samlet Europa, da hun på et pressemøde udtalte; "Ej, hvor er det bare skønt! Det føles som den dag hvor min ulidelige storebror flyttede hjemmefra".