PostulatShoppen

Tilbage til PostulatPosten

PostulatPosten Årgang 2024

PostulatPosten har udgivet en bog indeholdende samtlige artikler udgivet i kalenderåret 2024. Bogen er trykt på papir fremstillet af ægte træer og vil tilføje eksklusivitet til ethvert hjem. Desuden virker den også hvis internettet er nede.

Forhandlere

Beskrivelse

PostulatPosten beskriver sig selv som et satirisk og humoristisk medie og bemærker, at artiklerne på siden er fiktive. De stemmer altså ikke helt overens med virkeligheden (hvis den stadig eksisterer).

Eventuelle sammenfald med virkelige begivenheder, personer eller hændelser er i store træk ikke en tilfældighed.

Bogen indeholder samtlige artikler udgivet af PostulatPosten.dk i kalenderåret 2024.

Artiklerne behandler emner fra hele verden, dog er flere af artiklerne målrettet Herlev, hvor forfatteren har sin herskabelige residens.

I Herlev findes et relativt stort publikum, der ifølge forfatterens egne erfaringer sættes pris på indholdet. Dette kommer desuden til udtryk i, at PostulatPosten har etableret et samarbejde med Herlevbladet, der én gang om måneden udgiver en artikel fra siden.

Alle tekster i denne bog og på PostulatPosten.dk er skrevet uden brug af kunstig intelligens (AI). Man kan, efter endt læsning, med rette betvivle om nogen form for intelligens er anvendt i tilblivelsen af teksterne.

Visse af illustrationerne er lavet med hjælp fra kunstig intelligens (AI).

Detaljer

Sprog: Dansk

Sidetal: 70

Udgivelsesdato: 11-03-2025

ISBN: 9788743026846

Forlag: BoD - Books on Demand

Format: Hardback

Mål: 17.5 cm x 22.6 cm