Fredag 6. December 2024

PostulatPosten

Pålideligt Usande Nyheder

Pålideligt Usande Nyheder

PostNord vil aflevere pakker via katapult

Foto: Wikimedia Commons/Bene Riobó
Af
Bo Thomsen
Tirsdag, 29. Juli 2021

PostNord meddeler her til morgen at man på grund af et katastrofalt regnskab ikke længere vil aflevere pakker ved døren.

Man vil derimod udstyre postbilerne med en katapult, hvormed man kan aflevere pakkerne i forbifarten.

Hvis pakken indeholder skrøbelige genstande anbefaler PostNord, at modtager lægger en madras i indkørslen. Alternativt kan man vente i indkørslen og forsøge at gribe pakken.

I etageejendomme vil pakkerne blive forsøgt skudt ind af vinduet, hvis modtager efterlader et sådant åbent. Skulle pakken ramme forbi kan modtager afhente den på fortovet.

PostNord udtaler i en pressemeddelelse, at man har kørt en forsøgsordning med katapultlevering og der faldt antallet af klager kraftigt, mens der blandt pakkemodtagerne blot forekom et enkelt dødfald.

Derfor har PostNord ingen betænkeligheder ved at udbrede ordningen til hele landet.