Fredag 6. December 2024

PostulatPosten

Pålideligt Usande Nyheder

Pålideligt Usande Nyheder

Nationalbanken sælger den danske guldreserve og investerer i smør

Foto: Wikimedia Commons/Jonathunder modificeret af PostulatPosten
Af
Bo Thomsen
Fredag, 16. September 2022

Det ustabile guldmarked har sået tvivl om den fremtidige værdi af guldreserven.

Nationalbanken besluttede derfor tidligere på året, at investere i et langt mere værdifuldt ædelmetal, nemlig Lurpak.

Guldbeholdningen blev solgt for 25,6 mia kroner i Juli og efterfølgede tjekkede Nationalbankdirektør Kasper Khappitalist Schwein med jævne mellerum tilbudsaviser.

Jeg slog til da Lurpak var på tilbud i Netto. Der var en begrænsning på 6 pakker per kunde, så jeg måtte ind og ud af butikken 60 gange inden jeg fik brugt alle pengene, fortæller Nationalbankdirektøren.

Den samlede smørbeholdning består af ialt 100 pakker saltet Lurpak, samt 80 pakker Lurpak smørbar. Den anslåede markedsværdi ligger per dags dato på 97 mia kroner og er kraftigt stigende.

Smørbeholdningen bliver, ligesom guldbeholdningen før den, opbevaret i Bank of Englands topsikrede underjordiske bankboks i London. Den eneste ændring er, at Nationalbanken har investeret i et fryseskab, hvori smørbeholdningen er oplagret.

Nationalbanken håber på en kold vinter, da man ikke har råd til at tænde for fryseskabet.