Pålideligt Usande Nyheder

Fredag 25. April 2025

Kronprins Frederik får frataget titlen og træder ud af arvefølgen

Foto: Wikimedia Commons/Aarhus Univeritet
Af
Bo Thomsen
Mandag, 14. November 2022

Fremover skal Kronprinsen blot kaldes Frede.

I en pressemeddelelse, udsendt på det efterhånden ekstremt tvivlsomme, sociale medie Twitter, har Dronning Margrethe forklaret, at hun finder Kronprins Frederik uværdig som konge.

Majestæten forklarer, at en konge skal udvise bestemte, ufravigelige karaktertræk for at kunne bestride tronen. Ifølge tweetet er Frede drønsympatisk og alt for jovial og elskelig.

Danmarks næste konge bliver Prins Joachim, der, efter at have reageret yderst arrogant og hovent på dronningens beslutning om at fratage hans yngel deres titler, har bestået kongeprøven.

At Frede er fór folkekær er tilsyneladende ikke den primære bevæggrund for, at han erstattes. Dronnnigen har ifølge PostulatPostens tsk-tsk kilde for nylig fundet ud af, at Frede har én altødelæggende karakterbrist. Han sorterer ikke sit madaffald.