Fredag 6. December 2024

PostulatPosten

Pålideligt Usande Nyheder

Pålideligt Usande Nyheder

Danmark får nyt supervåben

Foto: Wikimedia Commons/C Watts
Af
Bo Thomsen
Fredag, 9. April 2021

Danmarks nye F-35 kampfly er blevet leveret ved en højtidelig cermoni i Texas, USA.

Flyet blev overdraget til Oberstløjtnant Nick Hansen, der dog ikke kunne flyve i det, da han havde glemt sin hjelm derhjemme.

Danmark har købt i alt 27 fly. Af disse vil 6 blive placeret permanent i USA til træningsformål. Yderligere 20 forventes at skulle bruges til reservedele, hvilket efterlader ét enkelt operativt fly. Dette fly skal både beskytte det danske luftrum og deltage i Internationale operationer.

På grund af den frygtelige larm flyet laver, har det danske fly fået en speciel støjabsorberende maling.

Den specielle maling gør at flyet ikke kan tåle at flyve i regnvejr.

Det mener forsvarsminister Trine Bramsen dog ikke bliver et problem.

I takt med at temperaturen i Danmark stiger vil vi få flere og flere solskinsdage, udtaler ministeren.

Flyverkommandoen mener heller ikke at det er problematisk at flyet ikke tåler vand, da flyet primært skal bruges til at bombe mål under varmere himmelstrøg. Dog ser man en udfordring i vedligeholdelsen fordi man er nødsaget til kun at rengøre flyet med en støvkost.

På sigt kan flyet godt gå hen og blive lidt nusset at se på, siger chef for Flyverkommandoen Anders Rex.

Flyet vil udgøre afvisningsberedskabet på flyvestation Skrydstrup. Det vil være klar til at gå på vingerne 24 timer i døgnet, for at afvise fremmede fly der trænger ind i Dansk luftrum.

Ihvertfald hvis flyet ikke er på mission i Mellemøsten og det er tørvejr.