Herlevfænomenet 'Kæmpefod' stjæler igen dyr fra Kildegården
Denne gang blev Kæmpefod dog forstyrret midt i ugerningen af en vaks turist fra USA
At der i de dybe skove nord for Herlev lever en mystisk skabning, er noget alle indbyggere i kommunen ved.
I århundreder er der blevet fortalt historier om væsnet, der med tiden er blevet kendt som Kæmpefod.
Meget få mennesker har set Kæmpefod, men de der færdes i Smør- og Fedtmosen, finder ofte enorme fodaftryk på stierne, der fører ind i den mørkeste del af skoven.
Om der er tale om et enkelt væsen, der har overlevet i århundreder, eller om der er tale om flere generationer, vides ikke.
I 2020 gennemførte Dansk Zoologisk Selskab en eftersøgning efter Kæmpefod, men trods brugen af kikkerter fra både træer og stiger, fandt man kun en kasketlignende genstand, der siden viste sig at være en kasket.
Den sagnomspundne skabning har længe været mistænkt for at stjæle brugsdyr fra Kildegården, noget billedet herover nu endegyldigt bekræfter.
I årevis har en specialenhed hos Politiet været på jagt efter det abelignende væsen, der ud over at stjæle dyr fra Kildegården, ikke er blevet sat i forbindelse med anden kriminalitet.
Københavns Vestegns Anormalitets Jurisdiktions Efterforskningsteam, også kendt under forkortelsen KVAJET, har en enkelt ansat, efterforskeren Mox Fulder.
Han har de sidste 10 år med megafon opfordret Kæmpefod til at komme frit frem, og har forsikret om at han bare ville snakke, desværre uden held.
Mox ser det faktum at Kæmpefod er blevet fotograferet, som et gigantisk gennembrud i sagen.
De (Politiets ledelse) har grinet af mig i 10 år, men nu er det min tur! Hvem er et fjols nu? Jeg forventer, at de nu vil efterkomme mit ønske og ændrer navnet på min enhed, udtaler Mox Fulder.
Jagten på Kæmpefod fortsætter, og folk i den nordlige del af Herlev opfordres til at holde deres får og geder indendørs.
Herlev: Byfornyelse på Bangs Torv – PFA-bygning skal sprænges bort
Bangs Torv bliver som et led i den igangværende byfornyelse i denne tid ryddet for at gøre plads til et nyt flot boligbyggeri.
UFOer over Danmark: Forsvaret gemmer rumskibe og aliens på hemmelig underjordisk base i Herlev
Basens placering hænger formentlig sammen med at Herlev altid har været centrum for UFO aktivitet i kongeriget.
Herlevs fire nye skoler skal have navne godkendt i FN
Herlev får i 2026 fire nye skoler men navngivningen volder problemer
Kort nyt - Letbanen tester nye kortere togstammer
Togene byder på en helt unik friskluftsoplevelse for passagerene
Kort nyt - Bageri i Herlev vinder pris for verdens korteste rugbrød
Rugbrødet er blot 5 centimeter fra ende til anden
Ambulance-gate: Ejeren af bymidtecenteret foreslår kranløsning eller nye ambulancer
Centerejeren Pern fremlægger alternative (og billigere) løsninger for at undgå et påbud
Herlev bladet er nu Danmarks største ugentlige tidsskrift
Hen over de sidste ti år har mængden af lokalstof gjort bladet tykkere og tykkere
Herlev kirke afrunder travlt år med gigantisk fyrværkeri- og droneshow
Sognepræst Gert Ghejstligh lover en fejring der overgår markeringerne i London, New York og Paris, tilsammen
PostulatPartiet tager magten i Herlev
Efter en travl nat på Herlev rådhus står det klart, at Marco Damgaard er færdig som borgmester
Overdækkede cykelstier, mere solskin og negativ kommuneskat - Nyt parti står stærkt i meningsmålingerne
PostulatPartiet har sammensat et ambitiøst program, der har rystet de etablerede politiske kadrer i byrådet
Danmarks første atomkraftværk bliver opført i Herlev
Lokal energi skal sikre byen der passer på sig selv
Stjålne hækkeplanter ved Letbanen forsinker åbning
Letbanen har fået stjålet flere hundrede meter hæk hen over de sidste 14 dage.
Herlev får nyt byvåben med en mark, en ko, en dam og en gård
Byvåbnet afspejler borgmesterens fokus på natur og grønne områder
"Den spinder som en mis" udtaler kampvogns-kommandør efter besøg hos Repair Café Herlev
Forsvaret har været en tur forbi Herlev og har fået fikset deres Leopard tank
Det gamle rådhus får nyt liv på Frilandsmuseet
Rådhuset bliver flyttet og nøje genopført hen over det næste års tid