Fredag 6. December 2024

PostulatPosten

Pålideligt Usande Nyheder

Pålideligt Usande Nyheder

Region Nordjylland indgår samarbejde med Uber om ambulancekørsel

Foto: Wikimedia Commons/Heb
Af
Bo Thomsen
Tirsdag, 8. Marts 2022

På grund af akut mangel på falck-reddere kommer private til at stå for ambulacekørslen i Nordjylland.

Den nye service erstatter 112 og kræver, at samtlige borgere installerer en app kaldet Uberlancen.

Når en borger har brug for en ambulance, skal vedkommende istedet for at ringe 112, åbne appen og tilkalde en Uberlance.

Når en borger tilkalder assistance skal vedkommende i appen vælge hvilket ekstraudstyr Uberlance-chaufføren skal have i køretøjet. Man kan vælge mellem en førstehjælpskasse, en futon i baggagerummet eller et cykelstativ, sidstnævnte dog kun hvis man selv kan transportere sig hjem fra hospitalet.

En Uberlance-redder vil efterfølgende acceptere assistanceanmodningen og hurtigst muligt hente den tilskadekommende.

Da Uberlance-redderne er civile, må de ikke køre udrykningskørsel og skal derfor overholde færdelsesloven under assistancekørsel. Det betyder at den gennenitlige responstid stiger marginalt, og borgerne vil kunne forvente hjælp indenfor 4 timer og 19 minutter.

Region Nordjylland har kørt Uberlance ordningen som forsøg i 5 dage. I hele forsøgsperioden døde kun 839 borgere under kørslen til hospitalet. Derfor har regionen ingen bekymringer ved at rulle ordningen ud i hele Nordjylland.