Pålideligt Usande Nyheder

Torsdag 16. Oktober 2025

Danmarks næste konge bliver Prins Joachim

Foto: BillederFlick
Af
Bo Thomsen
Torsdag, 4. Januar 2024

Kronprins Frederik er nemlig ikke den ægte søn af landets regent

Dronningen overraskede alle da hun i sin nytårstale afslørede at hun abdicerer senere på måneden.

Hendes majestæt var dog ingenlunde færdig med at forbavse befolkningen og oplyste i dag, at kronprins Frederik ikke er hendes biologiske søn og dermed ikke tronarving.

Fredes mor er den nordjyske wrestler Asbjørn 'Bjørn' Riis' hustru med hvem Prins Henrik havde en kort affære under et træningsophold i Nykøbing Mors.

Prinsgemalen fik efter eget udsagn et par ordentlige ture i ringen af den kendte wrestlers kone.

Kronprins Joachim bliver derfor Danmarks næste konge og vil få ærestitlen Kong Joachim den ægte.

Prins Joachim modtog nyheden med statsmandsagtig sindsro og udtalte følgende kort efter at være blevet genoplivet på et hospital i Paris.

J’ai toujours su qu’il était faux et que j’étais le véritable. Vive moi!

Ekskronprins Frederik reagerede med en enorm lettelse over at undslippe det kongelige åg. I en kort udtalelse opsummerede han på behørig vis sin tid i kongehuset.

Fy for pyffer, U-BEHAGELIGT!