Søndag 23. Marts 2025

PostulatPosten

Pålideligt Usande Nyheder

Pålideligt Usande Nyheder

Herlev kommune opfører et storslået tårn på den gamle Netto-grund ved Musikkvarteret

Foto: PostulatPosten
Af
Bo Thomsen
Tirsdag, 1. August 2023

Bygningen skal fungere som Herlevs fremtidige vartegn og bliver med sine 235 meter en af de laveste bygninger i Herlev.

Ifølge kommunen kan tårnet sagtens opføres i overensstemmelse med lokalplanen for området.

Der vil i tårnet være 4400 ejerlejligheder alle med havekig og let adgang til både indkøb og offentlig transport, sidstnævnte dog først når Letbanen står færdig i 2125.

Herlev kommune er tidligere blevet kritiseret for at bygge lejlighedskomplekser med for få grønne områder. Derfor vil næsten hele den ene side af tårnet blive beklædt med kunstgræs og plastikplanter fra IKEA.

Borgmester Thomas Gyldal fortæller, at man primært satser på velhavende børnefamilier. Dette segment har typisk en eller flere stuepiger, der kan passe børnene, hvorfor det ikke bliver nødvendigt med yderligere pladser i områdets pasningsinstitutioner.

Byggeriet påbegyndes i uge 33 og vil vare mindst 6 år. Krydset ved McDonalds vil i hele byggeperioden være spærret.

Beboerne i Musikkvarteret er himmelhenrykte og kan næsten ikke vente.