Dansk Landbrugs Grovvareselskab lancerer ny kryptovaluta
Kristne Nordfynske Orne Land- og Dambrug, forkortet KNOLD, har indgået en aftale med DLG om, at lancere en ny kryptovaluta.
Det fremgår af en artikel i tidsskriftet Knoldesparkeren, der udgives af KNOLD. Den nye valuta vil få navnet Shitcoin og vil i første omgang ekslusivt kunne ejes af nordfynske landmænd.
Teknikken bag Shitcoin
DLG skal forestå den tekniske del af implementeringen og her er man ifølge administrerende direktør Ulrik Hansen godt forberedt.
- Vi ved faktisk ikke så meget om det, udtaler Ulrik Hansen.
- Jeg googlede det lige igår aftes, og hvis nørderne kan finde ud af det, så kan vi også. Jeg er ret god til Excel, fortsætter han.
KNOLD forventer, at Shitcoin hurtigt vil blive mere populær end dens navnebror Bitcoin.
Navnevalget er da heller ikke tilfældigt, da det repræsenterer noget som medlemmerne i KNOLD bruger rigtig meget tid på.
Vil have selvstyre
Men hvad skal bønderne så bruge den enorme fortjeneste til?
Ifølge talsmand for KNOLD, Jens Pedersen er planen, at købe Fyn og oprette et selvstyre på øen.
- Vi har stået for længe ved fodertruget hos EU og nu vil vi selv tage tøjlerne. Vi vil være orne i egen bassin, siger Jens Pedersen.
KNOLD vil rydde al skov, nedlægge alle større byer og veje for, at udlægge hele øen til landbrugsareal. De faste forbindelser vil også blive sløjfet.
- Det blir et paradis af opdyrket jord. Vi har allerede et slogan klar; du scorer for vildt med Shitcoins, fortsætter Jens Pedersen.
Efter planen skal Shitcoins være eneste gyldige betalingsmiddel i det nye selvstyreområde, der vil gå under navnet Hestbredden.
Tyveri, vold og vanvidskørsel er hvad Rudkøbing Politi dagligt håndterer
PostulatPosten bringer her et uddrag af døgnrapporten gældende for den 8. August 2021 fra Danmarks svar på Miami Vice, Rudkøbing Politi.
Rundetårn ombygges til en forlystelse
Rundtårn bliver i disse dage ombygget for at lette adgangen til toppen af tårnet.
LinkedIn bygger professionelt alternativ til Twitter
LinkedIn har idag meddelt, at man vil udvikle en alternativ kommunikationsplatform, der sigter efter de velformulerede og højtuddannede brugere.
Tidligere ansat i Spanske Bank er dybt skuffet over den ringe mængde euforiserende stoffer der indtages på jobbet
Mark Fokhuved fik tidligere i år drømmejobbet som trader i Spanske Banks afdeling i Rørvig. Et job der forenede hans to store interesser, aktiespekulation og coke.
IKEA opfinder vandopløseligt plast
Den svenske møbelgigant har fundet løsningen på det globale problem med plastik affald i havene.
PostNord borer tunnel til Kina
På grund af den store mængder pakker fra Kina til Danmark, er prisen for transport steget betydeligt.
Synoptik tilbyder lyntest
Den danske optikerkæde Synoptik udruller i disse dage lynsynstests i hele landet.