Borgerne i Herlev nord raser - ud med naturen og ind med skyskraberne!
Undersøgelse viser, at nordboerne føler sig forbigået af fremskridtet
Mens beboerne i bymidten og det sydlige Herlev kan glæde sig over det populære letbanebyggeri og oven i hatten et væld af nye byggeprojekter - det ene mere storslået og organisk end det andet - ser det helt anderledes ud for indbyggerne i den nordlige del af kommunen.
Heroppe hersker en landlig idyl med dybe skove, krystalklare søer og endeløse marker med græssende dyr ved Kildegården. Fuglenes kvidren bliver kun afbrudt af knirkende møllehjul, lyden af smør, der kærnes, og den driftige rumlen af oksekærrernes hjul. Lokalområdet befinder sig i en tidslomme og fremstår nærmest nøjagtigt, som det gjorde i den tidlige middelalder.
Byfornyelsen virker fjern og fremmed, og sådan har folket altid villet det. Det troede man i hvert fald på rådhuset. Illusionen brast, efter at en nyligt afholdt rundspørge har afsløret, at det overdrevne og usunde fokus på naturen driver fæstebønderne til vanvid.
Frederik Fatheschwag bor i en jordhule ved Hjortespring hallerne, og han er dybt frustreret over den manglende forandring.
Hvor er letbanen? Hvor er betonen? Hvor er højhusene? Hvor er asfaltjunglen? Når jeg kigger ud af min runde hoveddør, er alting bare grønt, grønt og grønt. Selv rådhuset er malet grønt!?
Frederik mener, at bymidten og erhvervskvarteret glorificeres i byfornyelsesplanerne og udtrykker en harmdirrende vrede over stagnationen i hans nærområde.
Vi føler os tilsidesat her i det glemte nord, og vi kræver handling fra politisk side! Vi er moderne mennesker, og vi længes selvsagt efter endeløse rækker af identiske boligblokke, hvor man kun lige akkurat kan klemme sig mellem bygningerne, og solen er et minde blot. Det er vores utopia! Støb os den nye bydel, vi fortjener!
Borgmester Thomas Gyldal Petersen havde følgende kommentar til undersøgelsen:
Hehehe, bare rolig, det bliver snart deres tur.
Hovedstadens Letbane forklarer forsinkelse i Herlev - har fundet vikingeskib under Ring 3
Borgerne i Herlev undrer sig over, hvorfor arbejdet med Letbanen gang på gang bliver forsinket.
Bygning i Herlev udpeget til verdensarv af UNESCO
Der er tale om en forholdvis ny beboelsesejendom kaldet Frimærket.
Herlev kommune opfører et storslået tårn på den gamle Netto-grund ved Musikkvarteret
Bygningen skal fungere som Herlevs fremtidige vartegn og bliver med sine 235 meter en af de laveste bygninger i Herlev.
Letbanen har jord i hovedet
Ring 3 ved Herlev er blevet spærret, fordi jorden ikke kan understøtte vægten fra den nye “let” bane
Genialt reklamepåfund - facaden afslører hvilke nye butikker der åbner i Herlev Bymidte
Skiltet ved indgangen til det nye erhvervstårn er placeret bag betonstolperne med fuldt overlæg.
Herlev kommune vil opsætte kæmpe pariserhjul på toppen af Erhvervstårnet
Hjulet vil få det majestætiske navn ’Herlev Hullet’
Dele af Letbanen er blæst væk og er landet på Samsø
Både stationer, granitskærver, skinner og én enkelt togstamme er pist væk
Hovedstadens Letbane bliver til Hovedstadens Letkanal
Kommunerne bag Letbaneprojektet har besluttet at droppe skinnerne og i stedet anlægge en kanal.
Nyt gigantisk parkanlæg åbner snart i Herlev syd
Anlægget er under opførelse ved McDonalds og er et af Danmarks største landskabsprojekter
Herlevs flotteste udsigt kåret
Indbyggerne i Herlev har talt
Genåbningen af Ringvejen fejret med kæmpe folkefest, hvor hverken Tobias Rahim eller Kandis optrådte
Både borgmester Thomas Gyldal Petersen og 2 anlægsarbejdere deltog i åbningensceremonien
Herlevs nye Rådhus åbnet med pomp og pragt
Dusinvis af prominente gæster fra ind- og udland lagde vejen forbi
Køer sat på græs på taget af den nye Netto i Herlev Syd
De 116 dyr blev fløjet ind med helikopter her til morgen
Herlev får ni nye skøjtehaller
Frossent vand er populært i Herlev og i fremtiden får endnu flere mulighed for at fryse året rundt
Planen for Bangs Torv afsløret - Herlev får sit eget rumfartscenter
Ejeren af Bangs Torv vil opsende raketter fra bymidten