Pålideligt Usande Nyheder

Tirsdag 20. Januar 2026

Heksene jubler - Skt. Hans aften bliver Skt. Hendes aften

Foto: Wikimedia Commons/Jens Cederskjold
Af
Bo Thomsen
Mandag, 24. Juni 2024

Hedensk Ytringsfriheds Selskab (HYS), der repræsenterer de tilbageværende hekse i Danmark, kan slet ikke holde kosten i ro

PostulatPosten har talt med yppersteheks Vera Vhorthetud i hendes kagehytte ved Bloksbjerg.

Patriarkatet har siden middelalderen brændt hekse af, men ikke så meget som én eneste heksemester er røget på bålet. Og det selvom de er langt mere destruktive end vi hekse! Se bare på Merlin, Gandalf og Harry Potter. De lavede alle sammen virkelig meget rav i den. Alt imens hjalp vi hekse alle der kom til os med helende planter, opkvikkende drikke og afslappende urter.

HYS ser frem til næsten år nu hvor rollerne er blevet byttet.

På Skt. Hendes aften er det kvinderne der bestemmer og jeg tør godt love, at der kommer andre boller på bålet.