Pålideligt Usande Nyheder

Tirsdag 20. Januar 2026

Regeringen vil give Rusland lov til at udstationere tropper i Danmark

Wikimedia Commons/Vitaly V. Kuzmin
Af
Bo Thomsen
Mandag, 21. April 2025

Helt eksklusivt kan PostulatPosten afsløre, at ledende medlemmer af regeringen pusler med et lovforslag, der vil give Russisk militær ubegrænset adgang til flere baser på Dansk jord.

Bananrepublikken USA er ifølge flere upålidelige kilder ikke længere den optimale allierede og hvilken som helst anden militær stormagt, vil være at foretrække. Derfor kigger regeringen mod øst, nærmere bestemt mod Moskva.

PostulatPostens redaktør blev overraskende nok inviteret med i en chat, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen sammen med medlemmer af forsvarsministeriet og forsvarskommandoen diskuterede en dristig plan, der skal forebygge en fremtidig Russisk invasion af Danmark

Første del af planen er at få blokeret for en lovforslag, der vil give USA lov til at udstationere soldater i Danmark.

Den anden og lidt mere dristige del går ud på at indgå en identisk aftale med Rusland for således at få udstationeret Russiske styrker i Danmark.

På den måde kan Danmark undgå at blive angrebet af Rusland, da vi effektivt allerede vil være besat. Ligeledes er Danmark ikke i egentlig forstand blevet angrebet, hvorfor NATOs artikel 5, den såkaldte muskettér ed, ikke kan aktiveres af vores andre allierede.

Forsvarschef Bernd Bangebuchs mener, at Danmark med et ben solidt plantet i hver lejr på den måde vil gå fri når tredje verdenskrig uundgåeligt bryder løs.