Fredag 6. December 2024

PostulatPosten

Pålideligt Usande Nyheder

Pålideligt Usande Nyheder

Tvivlsomt studie konkluderer, at vindmøller er skyld i global opvarming

Foto: Wikimedia Commons/Dirk Goldhahn
Af
Bo Thomsen
Onsdag, 13. Oktober 2021

Professor Claire Lee Bollochs fra Oxford Universitet skabte røre i den videnskabelige andedam, da hun tidligere på ugen udgav et studie, der ifølge hende beviser, at den globale opvarming skyldes vindmøller.

I studiet konkluderer Claire Lee Bollochs, at jordens rotation påvirkes negativt af den modstand vindmøller skaber. Det betyder, at jordoverfladen får markant mere stråling fra solen og som en direkte konsekvens stiger temperaturen.

Professoren forudser, at så tidligt som i år 2023 kan vi nå et punkt hvor Jorden går i stå.

Ifølge Karsten Nahr Hat fra Ørsted kan problemet dog allerede være løst.

Moderne vindmøller er nemlig designet ligesom en lommelygte, hvor der er plads til et batteri i møllen. Blot har der indtil videre ikke eksisteret et batteri der var stort nok.

Tidligere idag meddelte tech entreprenør og smartass Elon Musk, at hans nye firma The Storing Company har udviklet et batteri, med typebetegnelsen Z, der kan installeres i vindmøllerne.

Vindmøllen oplader batteriet når det blæser, og når det er vindstille bruges strømmen i batteriet til at køre vindmøllen baglæns, for sætte gang i Jordkloden.

Claire Lee Bollochs har efterfølgende sået tvivl om anvendeligheden af vindmøller. Ifølge professoren er den miljømæssige genvist nemlig begrænset hvis al den energi møllerne producerer efterfølgende skal bruges af møllerne selv.

Studiet har fået en kølig modtagelse i de akademiske kredse, hvor flere stiller spørgsmålstegn ved hvorfor de, hvis jorden allerede drejer langsommere rundt, stadigvæk altid er et kvartér forsinket.